HIP HIP HURRA !!!

TILLYKKE - TILLYKKE til os ALLE i FG90 - Vi har 30 års fødselsdag d. 03-11-2020


Hanne Enevoldsen der var med til at ligge grundstenene tilbage ved fødsel af foreningen i 1990 og hvis hjerte fortsat brænder for FG90 udtaler følgende : Realiseringen af drømmen om et Multicenter i Frederikshavn - er FG90´s altoverskyggende FØDSELSDAGSØNSKE.

 


Et multicenter vil betyde, at FG90 får et fast samlet sted at bo, og det vil for alvor sætte turbo på udviklingen i klubben og styrke sammenholdet på tværs i foreningen hvor vi pt. Må træne på 6 forskellige lokationer i kommunen.


I dag er vi godt 250 medlemmer, men det tal kan blive fordoblet eller tredoblet, hvis vi får et multicenter. Desuden kan vi udvikle vores forening med en række nye tiltag, eksempelvis når det gælder aktiviteter til +60´erne, street og E-sport.


Vi har i mange år haft brug for vores eget sted at bo - og nu er vi gået aktivt med i samarbejdet, hvor vi virkelig kæmper sammen med andre foreninger for at få det multicenter, som byen bare trænger til. Ligesom en virksomhed har vi brug for at kunne udvikle os, en udvikling som skal sikre, at vi fastholder vores medlemmer og tiltrækker nye medlemmer.

 

Det er med stor misundelse at vi ser på, hvordan andre byer investerer i lækre, moderne faciliteter til blandt andet gymnastikken senest i Sæby hvor man om få dage tager Spektrum i brug. Noget lignende ønsker vi os BRÆNDENDE i Frederikshavn.


Det skyldes helt klart en kæmpeindsats af vores fantastiske stab af instruktører, assistenttrænere og hjælpetrænere at vi formår at holde foreningen kørende.


Det kan godt betale sig at investere i det frivillige foreningsliv - her får du dine penge mange gange tilbage. Et multicenter vil være et kæmpe aktiv for byen, både når det handler om tilflytning, sundhed og udvikling.


Hanne slutter af med et kæmpe Tak og Tillykke til ALLE i FG90!


Fejringen af Fg90’s 30års fødselsdag er foreløbig udsat grundet Covid 19, men skal selvfølgelig fejres når engang det bliver muligt!

Log på